Byggestyring med CxPlanner
Styring af byggerier involverer koordinering og samarbejde med mange forskellige parter. Det omfatter arkitekter, ingeniører, konstruktører, entreprenører, bygherren og mange flere. For at sikre denne koordinering benytter vi www.CxPlanner.dk!
CxPlanner er et online program til at styre byggeprojektet – det drejer sig om alt lige fra tidsplanen, til filer og ind i test og afleveringsfasen. Programmet er opbygget med baggrund i opgavestyring – alt hvad der sker på en byggesag er en opgave, og de opgave skal håndteres og styres struktureret. Specielt CxPlanners tidsplansmodul udemærker sig ved, at alle på projektet hele tiden kan holde styr på deres egne opgaver.
Ved design- og projekteringsfaserne benyttes CxPlanner til filudveksling, så det altid er de gældende filversion, der er tilgængelige. Herudover kan alle parter også kommentere (granske) direkte i de forskellige dokumenter. Hver kommentar bliver til en opgave, som herefter kan tildeles og overvåges.
Når byggeriet skal idriftsættes ved afleveringen, så har CxPlanner et unikt test-modul. Test-modulet kombinere kvalitetssikring og principperne fra commissioning processen, så alle installationer bliver testet, kontrolleret og dokumenteret.